Koncernen og Fondsbørsen
Som den første mediekoncern i Danmark blev North Media A/S i maj 1996 noteret på Københavns Fondsbørs.
Aktiekapitalen
Selskabets aktiekapital er 100,3 mio. kr. fordelt på 20.055.000 stk. aktier a nominelt 5,00 kr.
Bemyndigelse
Bestyrelsen er bemyndiget til at forhøje aktiekapitalen af en eller flere gange med indtil 25,0 mio. kr.
Forhøjelsen kan ske såvel ved kontant indbetaling som på anden måde. Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer, såfremt dette sker til markedskurs eller som vederlag for selskabets overtagelse af en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier til en værdi, der modsvarer de udstedte aktiers værdi. Uden for de i det foregående punktum anførte tilfælde, har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier. Bemyndigelsen er givet for en periode indtil den 1. maj 2012.
Egne kapitalandele
Bestyrelsen er bemyndiget til at lade North Media A/S erhverve egne aktier med en samlet værdi op til 15 % af selskabskapitalen i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Erhvervelsen af egne aktier skal ske til den på købstidspunktet gældende børskurs, idet børskursen dog kan fraviges med indtil 5 % i op- eller nedadgående retning. Bemyndigelsen er givet for en periode på 5 år indtil den 23. april 2015.
Selskabets beholdning af egne kapitalandele var den 31. marts 2011 på 443.500 stk. svarende til 2,21 % af aktiekapitalen.
Aktionærer
Den fortegnelse, som selskabet fører i henhold til aktieselskabsloven over aktionærer, der ejer mindst 5% af aktiekapitalen kan opgøres til:
- Baunegård ApS
Fredensborg Kongevej 49, 2980 Kokkedal
Hovedaktionær er selskabets stifter, Richard Bunck, der privat og via et 100 % ejet og kontrolleret holdingselskab, Baunegård ApS, ejer 57,06 % af aktiekapitalen. Den resterende del af aktiekapitalen er placeret hos private såvel som institutionelle investorer.
Bestyrelsen og direktionens aktiebesiddelser i North Media A/S pr. 31. marts 2011:
| Bestyrelsen | stk. |
Richard Bunck (inkl. Baunegård ApS) | 11.442.816 |
| Peter Rasztar | 10.700 |
| Steen Gede | 1.170 |
| Ulrik Holsted-Sandgreen | 0 |
| I alt | 11.454.686 |
| Direktionen | stk. |
| Lars Nymann Andersen | 0 |
| Kåre Stausø Wigh | 30.000 |
| Arne Ullum Laursen | 25.000 |
| I alt | 55.000 |
Ledelsen
Selskabets bestyrelse og direktion ekskl. Richard Bunck kontrollerede pr. 31. marts 2011 66.870 stk. aktier svarende til 0,33 % af aktiekapitalen.
Børsværdi
Børsværdien af selskabets aktier var pr. 31. marts 2011 opgjort til 886,4 mio. kr.
Kontakt med investorer
North Media A/S fører en åben og ensartet dialog med investorer og analytikere, således at aktiemarkedet kan få den bedst mulige og mest retvisende information om selskabet.
Der afholdes løbende møder med aktionærer, investorer, finansanalytikere og andre interesserede.
Kontakt til North Media kan ske på e-mail adressen:
investor