Skip to main content

Et nyt år er startet, og for mange betyder det også en ny start med en ny bolig. Derfor er januar højsæson for boligsøgning – og det kan mærkes hos BoligPortal. Sidste år havde BoligPortal tæt på en million besøgende på sitet i januar. Downloade som pdf her.

Hos BoligPortal, Danmarks største lejeboligportal, kan man mærke, at januar er en stor flyttemåned. Sidste år var interessen for lejeboliger høj med tæt på en million besøgende på www.boligportal.dk, hvilket er 6% højere end gennemsnittet for besøgende pr. måned i 2019. Igen i år er der stor interesse. Således er antallet af besøgende på portalen steget med næsten 10% i årets første dage sammenlignet med samme periode sidste år.

”Vi kan godt mærke, at januar er en stor flyttemåned, og der er øget interesse for vores boliger. Vi sætter stort ind for at hjælpe boligsøgende med at finde deres nye hjem, og heldigvis er der gode nyheder. Lige nu har vi mere end 15.000 ledige boliger – 5.000 flere boliger end januar måned sidste år,” siger Anders Hyldborg, administrerende direktør.

Gode råd til sikker boligsøgning, når du søger bolig på nettet
Det er højsæson for boligjagt på lejeboliger, og med nogle gode råd i baghovedet kan man sikre sig, at man ikke ryger i kløerne på boligsvindlere. Boligsvindel på nettet kan både finde sted på sociale medier og på udlejningssider, og boligsvindel kan forekomme på forskellige måder.

”Hos BoligPortal tager vi boligsvindel alvorligt, og vi sætter alle kræfter ind på at forhindre og forebygge boligsvindel. Det gør vi ved at sikkerhedsgodkende alle nye udlejere, inden deres boligannoncer offentliggøres på siden,” fortæller Anders Hyldborg.

Close Menu