Aktien i North Media ligger lunt i svinget med en stigning på over 194 pct. de sidste tre år.
80 pct. af omsætningen kommer fra omdeling af tilbudsaviser og tryksager – et område, hvor volumen er faldet. Men i Århus er der vækst i onlineforretningen North Media Online, der har været igennem en turnaround. Et to-cifret underskud er vendt til et overskud, der i år vendtes at blive fordoblet.
Børsen Play er sammen med tidligere aktiechef i ABG Tue Østergaard taget ud for at finde syv mulige guldfugle – virksomheder som Tue Østergaard ser et stort potentiale i. Denne gang er turen kommet til North Medias onlineforretning North Media Online. Afsnittet her er del 6 ud af 7.
”Det kan godt være, at udgangspunktet for mange er, at tryksager er faldende. Men de tjener mange penge og har en berettigelse. Det er der mange, der ikke forstår,” siger Tue Østergaard.
North Media Online står bl.a. bag jobsøgningssiden Ofir.dk og BoligPortal.dk, som er den største del af forretningen.
”Om tre år udgør vi en meget større del af North Media. Det er jeg helt sikker på,” siger adm. direktør i North Media Online Henrik Løvig.
Artiklen er udgivet af Børsen og den kan downloads her.