Formål og idegrundlag

Formål

North Media A/S’ formål er at besidde ejerandele i virksomheder, der driver distributions- og medievirksomhed, herunder frembringelse og salg af digitale produkter og serviceydelser, formueanbringelse i værdipapirer samt anden med disse formål beslægtet eller afledet virksomhed.

Idégrundlag

At formidle tilbud og information til forbrugerne.

Det gør koncernen:

    • gennem udgivelse af annoncefinansierede husstandsomdelte gratisaviser, samt gennem distribution af tryksager, aviser og vareprøver til forbrugerne.
    • som udbydere af internettjenester med services og tilbud målrettet på internetbrugere.

Målsætning & strategi

Med lønsomhed som hovedmål er det koncernens målsætning at være førende inden for sine hovedaktivitetsområder.
For at nå denne målsætning er det koncernens overordnede strategi at være kvalitetsorienteret og ekspansiv i udviklingen af organisationen og produkterne.

Selskabet befinder sig i den økonomiske frontlinje, hvor der produceres og sælges i benhård konkurrence med andre. Der hvor kvalitet og personlig indsats kan ses på resultatet.

For alle vores forretningsområder gælder det, at driveren for lønsomhed er volumen. Derfor er det afgørende, at koncernen opnår en betydelig markedsandel på de markeder, hvor der drives virksomhed.

Aktiviteter

Selskabets aktiviteter er samlet i fire segmenter:

– FK Distribution

– North Media Aviser

– North Media Online

– BEKEY