Efter mere end 20 år i spidsen for FK Distribution A/S stoppede Mads Dahl Andersen som administrerende direktør ved udgangen af marts måned. Ny administrerende direktør er Lasse Ingemann Brodt.
Mads Dahl Andersen har med fremsynethed og udpræget sans for godt købmandsskab ført FK Distribution
frem til i dag at være den førende distributør på markedet. Vi vil gerne takke Mads for hans mangeårige og
dybt dedikerede indsats hos FK Distribution, og vi ønsker ham alt det bedste i hans fortsatte virke som
bestyrelsesformand for North Media koncernen.
Erstatningen for Mads Dahl Andersen er på plads, idet Lasse Ingemann Brodt er tiltrådt i stillingen som
administrerende direktør for FK Distribution. Lasse har siden 2012 varetaget posten som salgsdirektør i FK
Distribution, og har en kommerciel baggrund fra Bring koncernen og Benjamin Medier. ”Med Lasse får vi en
kommerciel funderet direktør, der har en dyb indsigt i det digitale univers, som vil præge udviklingen på
markedet fremover. Derudover har Lasse en god forståelse for virksomhedens klassiske produktportefølje,
hvilket er en stor styrke for virksomhedens fortsatte udvikling. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at Lasse
har den rette profil til at løfte FK Distribution til det næste niveau”, siger bestyrelsesformand Mads Dahl
Andersen.
Yderligere information kan fås hos bestyrelsesformand Mads Dahl Andersen, mobil 20420 985 og
administrerende direktør Lasse Ingemann Brodt, mobil 2024 3292.
Se pressemeddelelsen her.