North Media bliver fra den 1. januar 2022 en del af Nasdaq Copenhagens Mid Cap segment, der rummer børsens mellemstore selskaber med en markedsværdi på ca. 1,1- 7,5 mia. kr. Dermed bliver North Media også en del af OMX Copenhagen Mid Cap Index.

Oprykningen fra Small Cap til Mid Cap følger, efter North Media i mere end et år stabilt har haft en markedsværdi på over 150 mio. EURO eller 1,1 mia. kr.

Selv om aktiekursen er faldet lidt på det seneste, er North Medias markedsværdi de seneste to år mere end fordoblet, fra 892 mio. kr. ultimo 2019 til nu over 2.000 mio. kr. I samme periode er antallet af navnenoterede aktionærer vokset fra 1.565 ultimo 2019 til over 4.000, og handlen i aktien er også øget.

”Vi er både glade og ydmyge over for, at flere investorer interesserer sig for aktien. Oprykningen til Mid Cap er et skulderklap og en ekstra motivation til at arbejde for en attraktiv og likvid aktie, baseret på fortsat udvikling af aktiviteterne inden for Last Mile og Digital Services,” siger ordførende koncerndirektør & CFO Kåre Wigh.

Nasdaq Copenhagens meddelelse om de nye indeks kan ses her