Skip to main content

I 2017 indgik North Media Online et samarbejde med ”Great Place to Work”, som i 25 år har arbejdet med at øge graden af tillid og samarbejde på arbejdspladser rundt om i verden. Det gør de bl.a. via et Great Place to Work certificeringsprogram, som har til formål at sætte fokus på den gode arbejdsplads.

Certificeringsprogrammet er det første og eneste, som både er baseret på medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen samt en evaluering af den enkelte arbejdsplads’ interne ledelses- og organisationspraksis.

”Vores forretninger i North Media Online har en ekstremt høj grad af Social Kapital (tillid, samarbejde og retfærdighed), hvilket vi selvfølgelig er både stolte af og glade for, da det som bekendt hænger sammen med et at levere resultater på bundlinjen. Den gode arbejdsplads kommer ikke af sig selv, men skal dyrkes, plejes og ikke mindst udvikles, hvilket vi har konstant fokus på i vores forretninger. Derfor er vi selvfølgelig også ekstremt glade for, at vores medarbejdere både oplever og anerkender den indsats.” – Henrik Løvig, administrerende direktør i North Media Online.

Både BoligPortal og Ofir er blevet Great Place to Work certificeret for 3. gang, og I år med ekstremt flotte og positive besvarelser fra medarbejderne.

Close Menu