Skip to main content

Den danske tech-virksomhed Bekey vil udbrede sin digitale nøgleløsning, der sikrer tryg og gnidningsfri levering, så buddene ikke går forgæves.

Danskerne handler elektronik, møbler og tøj på nettet som aldrig før. De senere års vokseværk i e-handlen har nået nye højder under coronakrisen, men det har ikke været helt uden udfordringer. Overfyldte pakkeshops og omdirigerede pakker er en problematik for både webshops, leveringstjenesterne og ikke mindst forbrugerne, hvilket er blevet særligt tydeligt det seneste år. Hos danske Bekey, der er en del af North Media-koncernen, har man svaret på fremtidens gnidningsfrie levering, mener adm. direktør, Jannik Bray Christensen.

Massivt pres
”En god og effektiv levering er og bliver én af de store hurdles både i forhold til økonomi og convenience for rigtig mange virksomheder. Det seneste år har der været massivt pres på pakkeleveringerne, og det har blottet behovet for en løsning, der sikrer, at buddene aldrig går forgæves, og at forbrugerne får deres pakker til døren hver eneste gang,” siger Jannik Bray Christensen.

Bekey fungerer gennem en simpel ikke-synlig chip på indersiden af opgangenes dørtelefon, og det giver mulighed for at give adgang til opgangen. Distributørerne kan benytte Bekeys digitale nøgleplatform eller endda integrere funktionen direkte på distributørens egne digitale platform, så udbringerne kan aflevere produktet nemt og hurtigt.

Udbredt i København
I dag anvendes Bekeys nøgleplatform allerede i 29 danske kommuner og i 44 norske kommuner. For Jannik Bray Christensen er målet at blive en markedsstandard for adgangen til de danske opgange, og virksomhedens løsning er i øjeblikket etableret i hver anden opgang i Storkøbenhavn og giver samlet adgang til 200.000 etageejendomme. For Bekey handler ekspansionen om at komme ud gennem forskellige erhverv.

”Bekeys løsning har været vigtig for de norske og danske kommuner, men vi er glade for, at leverandører af pakker, ejendomsadministratorer og andre nu også får øjnene op for fordelene ved nøglefri adgang. Ambitionerne er store for vores skalérbare nøgleplatform, og vi ser lige nu et enorm behov for vores løsning, der kan udrydde de forgæves besøg, der koster fragtfirmaer, distributører og kommuner dyrt,” siger Jannik Bray Christensen.

Sådan virker systemet
Siden 2008 har Bekey udvidet sit kundesegment massivt fra kommuner, avis- og reklamebude samt måltidskasseleverandører i både Danmark og Norge. I 2020 faciliterede Bekey 10 mio. autoriserede døråbninger for 32.000 brugere i Danmark og Norge. Bekey har ligeledes en tiårig aftale med København Kommune. Bekey er én af flere digitale platforme under North Media A/S, som også huser BoligPortal.dk og Ofir.dk. Systemet fungerer gennem en sikker, digital platform, der automatisk tildeler krypterede digitale nøgler til udvalgte servicefolk.

Uændret funktion
Løsningen installeres af autoriserede montører i det eksisterende dørtelefonanlæg, som fortsat fungerer uændret, således at beboere kan låse sig ind med deres nøgler, som de plejer. En ikke-synlig chip på indersiden af dørtelefonen giver mulighed for at give adgang til opgangen gennem Bekeys software Netkey. Distributørerne benytter blot Bekeys digitale nøgleplatform, og skal ikke længere bekymre sig om låste opgange og omdirigerede pakkeruter. Softwaren kan ydermere integreres på distributørens egne digitale platforme, så udbringerne nemt og hurtigt kan aflevere produktet.

Artiklen er udgivet af Børsen, og den kan downloads her.

Close Menu