This article is only available in Danish at the moment but will be shown in English when translated.

Københavns Kommunes hjemmepleje siger ”farvel” til fysiske nøgler (Danish)

Published Tuesday 16 October, 2018

Københavns Kommune tilslutter sig de i forvejen 22 danske kommuner, som har besluttet at bruge digitale nøgler i hjemmeplejen, når de skal ind hos borgerne.

Hjemmeplejen i Københavns Kommune tager i oktober måned BEKEYs digitale nøgleløsning i brug. Digitalisering af borgernes fysiske nøgle er ikke noget, man hører meget om. Men faktum er, at fysiske nøgler er utroligt dyre og tidskrævende at administrere for kommunen. Implementeringen af BEKEY vil derfor give de cirka 2.500 ansatte i hjemmeplejen mindre administrativt og tidskrævende arbejde omkring den fysiske nøglehåndtering. Derudover vil de plejekrævende borgere få fordelen af større tryghed, da løsningen bl.a. sikrer, at kun dem der må komme ind, kan komme ind.

Hos BEKEY er vi stolte over at være valgt som leverandør, og lægger nu alle kræfter i at sikre en god implementeringsproces i Københavns Kommune, så vi i tæt samarbejde kommer godt fra start.
Overgangen til BEKEYs digitale nøgleløsning bliver den til dags dato største samlede implementering af et digitalt nøglesystem i Nordeuropa.