I de kommende år vil der fortsat blive bygget i stor stil herhjemme. Det er godt, så længe vi bygger det rigtige.
Der bygges som aldrig før i Danmark. Nye ejendomme og lejlighedskomplekser skyder op på ethvert gadehjørne i storbyerne, og lysten til at investere er stor. Det glæder mig, for de seneste fem år som direktør for en lejeboligportal har tydeligt vist mig, at der massiv mangel på lejeboliger her i landet.
I de kommende år vil der fortsat blive bygget i stor stil herhjemme. Det er godt, så længe vi bygger det rigtige. Mulighederne for at opføreejendomme, som matcher efterspørgslen, er heldigvis mere til stede end nogensinde. Nøglen til at forudsige præferencer og undgå tomgang samt validere sin investering går igennem det datadrevne byggeri.
Mange selskaber i ejendomsbranchen er allerede dygtige til at udnytte dataeffektivt og bruge deres viden til at bygge efter markedets behov. Men nye dataværktøjer vinder frem i disse år, og de rummer et potentiale, som kan gøre os endnu mere præcise, hvis vi klogt og strategisk udnytterindsigterne.
Vi skal med andre ord gemme mavefornemmelserne væk og droppetankegangen ”sådan har vi altid gjort” til fordel for datadrevne beslutningsprocesser – og så selvfølgelig erfaring. Beslutninger funderet i data er gode, fordi de bliver truffet på et faktuelt grundlag, og med det sparer man ofte tid og ressourcer. De aktører, der formår at bruge data på den måde, vil også være dem, som skaber de stærkeste og mest solide forretninger.
Der opstår konstant nye krav og behov til de danske ejendomme, så vi skal blive endnu skarpere til at forudse trends og fornemme, hvor markedet bevæger sig hen – og her er data altså et helt centralt styrings- og beslutningsværktøj.
Det giver i forvejen dygtige ejendomsudviklere muligheden for at fremskrive tomgang, vurdere investeringer og afdække, hvor smertegrænsen er for boligsøgende på et givent lejemål i en given bydel og helt ned på gadeniveau. Og så skal vi hele tiden huske på, at brugen af datamange gange optimerer den tid, en given opgave tager.
For at give et eksempel vil det med de rette data være muligt at fastslåmeget præcist, hvordan den perfekte bolig ser ud for det midaldrende par i Kolding eller for et ungt menneske i København.
I Kolding viser vores data f.eks., at rækkehuse på 90 m2 med en husleje mellem 8.600-8.800 kr. er i meget høj kurs. Og rækkehuset taber ikkesynderligt i attraktionsværdi, selvom det ligger 5-8 km fra centrum. Rykker vi øst på til Hovedstaden – nærmere bestemt Nørrebro – kan vi se, at de mest efterspurgte boliger er de helt små på 31-33 m2. Huslejen ligger mellem 6.800-7.200, hvilket giver en fornuftig kvadratmeterpris for området på cirka 2.600 kroner. Modsat i Kolding er placeringen tæt på centrum meget vigtig her.
Med intelligent byudvikling baseret på data imødekommer vi ikke blotefterspørgslen og danskernes behov – vi styrker også forretningen for aktørerne i ejendomsbranchen.
Vi er først lige begyndt, og flere og flere får øjnene op for potentialet i data. For mig bliver det næsten magisk, når vi via data, år efter år, kan sige noget om fortiden, nutiden og ikke mindst fremtiden på lejeboligmarkedet.
Artiklen er udgivet af Finans og den kan downloades her.